Det mest ressourceeffektive er helt at undgå unødvendigt forbrug – eller spild. Det kan bl.a. gøres ved at ændre adfærden.
Løsning: Reduktion af forbrug – ændret adfærd
Her kan du læse om, hvorfor Region Midtjylland prioriterer reduktion af affald højere end genanvendelse, og du kan læse om et par konkrete eksempler på reduktion af forbruget af plast.
Genanvendelse vs. forebyggelse
Blandt det sundhedsfaglige personale er der stor vilje til at gøre noget for miljøet – fx ved at sortere emballageplast, som man måske kender det hjemme fra sin egen husholdning. De cirkulære principper viser imidlertid, at det mest ressourceeffektive er helt at undgå unødvendigt forbrug – eller spild. Det giver både en lang række miljøfordele og den største økonomiske fordel, som tabellen nedenfor illustrerer.
I en travl hospitalshverdag med fokus på patientsikkerhed og hygiejne bliver der hver dag truffet mange små og store valg. Disse valg har betydning for forbruget og dermed miljøet i bred forstand. Nogle af valgene kan ændres uden betydning for patienter, men til fordel for miljø og økonomi.
Som den kortlægning, der blev gennemført på AUH i 2016, viste, er emballageplast på hospitaler en kompleks størrelse. Meget af den nuværende emballageplast kan ikke kan genanvendes, og blandt de emballagetyper, der kan genanvendes, kan flere ikke genanvendes sammen.
Nedenstående tabel indikerer, at den økonomiske gevinst ved genanvendelse er relativt beskeden. Det gælder, selv hvis man ved hjælp af ændrede krav i udbud sikrede, at en større del af emballagen kunne genanvendes.
Til gengæld kan øget anvendelse af genanvendt plastmateriale i sekundær og tertiær emballage reducere CO2-emissionen med ca. 40-50 %.
Økonomisk gevinst ved genanvendelse og reduktion
Løsning:
Nuværende sammensætning
Løsning:
Reduceret antallet polymerer
Genanvendelige polymerer
Løsning:
Nuværende sammensætning
20 % reduktion af affald
Vægtet gennemsnitlig pris salg til genanvendelse
330 kr./ton
510 kr./ton
Indtægt genanvendelse
300 tons: 99.000 kr.
300 tons: 153.000 kr.
Sparet affaldsbehandling
300 tons: 192.000 kr.
300 tons: 192.000 kr.
20 % af 5.245.ooo kr. = 1.049.000 kr.
Sparet i alt
291.000 kr.
345.000 kr.
1.049.000 kr.
Eksempler på reduceret forbrug
Der ligger muligheder i at sikre at indkøbte produkter bliver anvendt i hele levetiden. Vi har i Materialestrømsprojektet set på en analyse af almindelige sakse i kirurgisk stål, der viser, at saksene kun bliver anvendt 4 gange, før de bortskaffes som affald til forbrænding. Saksene er beregnet til at blive genbrugt og steriliseret mellem hver anvendelse minimum 40 gange.
Forbruget af sakse ville altså kunne reduceres til en tiendedel af det nuværende forbrug, hvis saksen kunne beholdes i hele dens levetid. Det afledte ressourceforbrug og øvrige miljøomkostninger ville også kunne reduceres til en tiendedel.
Det vil samtidig lette intern logistik, fordi færre sakse skal bringes frem til anvendelsesstedet og bortskaffes efterfølgende. Sterilcentralen vil dog få en større arbejdsopgave.
At reducere forbruget af ressourcer kan også handle om at gå fra engangsudstyr til flergangsudstyr. Ved fx at bruge flergangssakse frem for engangssakse udledes der 90 % mindre CO2 – incl. vask, håndtering og emballage.
Fakta om casen
En almindelig sygeplejesaks fremstilles af ca. 40 gr. kirurgisk stål – uanset om det er en engangssaks eller en flergangssaks
Sygeplejesakse bortskaffes som klinisk risikoaffald til specialforbrænding
Hvis en flergangssaks bruges mindst 13 gange, koster flergangssaksen incl. vask, håndtering, slibning og emballage i egen sterilcentral ca. det samme som en engangssaks
En flergangssaks udleder 20 gram CO2, mens en engangssaks udleder 210 gram CO2)
