Her kan du læse du om, hvordan kortlægningen af emballageplast på AUH praktisk blev tilrettelagt, samt overvejelser om kontaminering og renhed, og om kortlægningens afgrænsninger. Du kan læse detaljeret om, hvor meget ren plast der kunne udsorteres fra forskellige afdelinger på AUH, og hvilke plasttyper der blev fundet.
Du kan få adgang til den udviklede database, så du evt. kan bruge den til dine egne analyser. Kortlægningen gav indsigt i den meget sammensatte karakter af plastemballageaffald fra et hospital, og har dannet grundlag for videreudviklingen af AUH’s affaldsstrategi, for platformen for dialog med værdikæden og for de krav, der stilles i indkøb.
Det får du:
Inspiration
Inspiration til at tilrettelægge en kortlægning af plastemballage – eller en anden materialestrøm på et hospital
Database
Adgang til en database, der gør det lettere at analysere plast fra jeres kortlægning og sammenligne på tværs af hospitaler
Viden
Detaljeret viden om, hvilke mængder og typer plastemballageaffald man kan finde på et hospital
Input til kortlægning
Input til kortlægning af værdikæden og viden om, hvilke leverandører der leverer mest af dit affald
Formålet med kortlægningen af emballageplast på Aarhus Universitetshospital (AUH) i 2016 var at undersøge følgende:
Er det muligt for det kliniske personale at udsortere ren emballageplast i klinikken?
Hvilke typer plastemballage kan man forvente at finde på tværs af et udsnit af forskellige afdelinger på et hospital?
Kan den rene emballageplast, der findes på et hospital, genanvendes samlet?
Hvilke barrierer og muligheder findes i emballageplasten i forhold til at øge genanvendelsesprocenten på et hospital som AUH?
Forudsætninger
Kortlægningen omfatter kun en afgrænset del af den plast, der findes i plastmaterialestrømmen på et hospital. Det var der flere årsager til:
Plast til mekanisk genanvendelse
I almindelig mekanisk genanvendelse vil plasten stadig blive sorteret og håndteret manuelt af mennesker – også i Danmark, selv om mere teknologisk avancerede og automatiserede anlæg vinder frem.
Risikofri sortering
For at undgå enhver form for risiko for mennesker er der fokuseret på den helt rene plast, som det kliniske personale kunne udsortere.
Instruktion
Instruktionen til sygeplejersker og serviceassistenter var, at plasten, der skulle udsorteres, skulle leve op til følgende kriterier:
Vurderes rent for det blotte øje
Ingen væskerester
Ingen produkter, som har været i direkte kontakt med patienter
Der blev sorteret fra ni afdelinger, som repræsenterede et udsnit af forskellige typer af aktiviteter på et typisk hospital. Der blev sorteret ren plastemballage fra følgende afdelinger:
Kirurgiske afdelinger:
Dagkirurgisk afdeling
Urinvejskirurgisk
Gynækologisk (som på AUH også omfatter fødsler)
Sengeafdelinger:
Børneafdeling
Hjerte- kar sengeafdeling
Lunge sengeafdeling
Understøttende funktioner:
Apotek
Radiologi
Intensiv præparation
De udvalgte afdelinger var de samme som indgik i en stor undersøgelse på Stanford Hospitals and Clinics i 2013. Dermed kunne den relativt lille undersøgelse på AUH benchmarkes med en meget større undersøgelse.
Der blev sorteret på én afdeling ad gangen for at kunne følge med i analysen af affaldet, og for at kunne holde styr på processen. Hver afdeling sorterede i 48 timer.
For at kunne sammenligne resultaterne med resultaterne fra Stanford Hospitals and Clinics blev der sorteret i de samme kategorier:
Det er ikke kun det kliniske personale, som har plastemballagen gennem hænderne. Plastsækkene skal fra klinikken hen i et affaldsrum. Det er ofte en serviceassistent, der står for denne del af processen. Og plastsækkene skal fra affaldsrummet og hen til affaldscentralen – det er intern logistik, der står for det. For at være sikker på at hele den interne værdikæde fungerer, er det vigtigt at have gode aftaler på plads med alle medarbejdere, der er involveret i processen.
Ekstra materiel
I testen på AUH blev der sat ekstra affaldsstativer op ved siden af de sædvanlige affaldsstativer til dagrenovation og indkøbt ekstra poser til emballageplasten.
Vejning og mærkning
For at kunne vurdere andelen af ren emballageplast, som blev udsorteret i forhold til dagrenovationen, blev dagrenovationen fra de medvirkende afdelinger vejet for sig, og den udsorterede emballageplast for sig. På den måde kunne man efterfølgende sammenholde mængden af dagrenovation og udsorteret plastemballage. Alle sække blev mærket, så det fremgik, hvilken afdeling de kom fra – både dagrenovation og plastemballage.
Først blev de sædvanlige transportvogne vejet på en pallevægt. Herved fik man standardvægten på de interne transportvogne. Når affaldet fra testsortering kom frem til affaldscentralen fra en given afdeling, blev vogn med dagrenovation vejet og resultatet noteret. Herefter blev vogn med sække med udsorteret plast vejet. Vogn med dagrenovation fortsatte herefter til bortskaffelse, mens sække med udsorteret ren emballageplast blev åbnet, analyseret og registreret i en database, der blev udviklet.
Logistik
Den største udfordring var at få logistikken til at virke. Intern logistik har som udgangspunkt faste ruter, hvor de forsyner afdelingerne og fjerner de forskellige affaldsfraktioner. Testen var planlagt til at undersøge afdelinger, som ikke passede ind i ‘ruteplanen’. Derfor var der affald, der i testperioden ikke blev hentet – hvilket ikke må ske på et hospital. Det blev derfor besluttet, at Teknisk Afdelings egne folk stod for afhentningen af ‘testaffaldet’.
Ekstra rengøring
Testaffaldet blev i enkelte tilfælde midlertidigt opbevaret i affaldsrum, som var ude af drift, og derfor skulle der bestilles ekstra rengøring efter endt testperiode.
For at holde styr på resultaterne blev der udviklet en database, hvor man kunne systematisere og visualisere resultaterne af analysen af plasten. Testen var relativt lille og derfor ikke statistisk repræsentativ. Men da den følger samme struktur som på Stanford, kunne testen benchmarkes op mod Stanfords resultater, og resultaterne er stort set identiske.
Hverken Stanfords eller AUH’s undersøgelse udgør dog en komplet dokumentation af plastemballage på hospitaler. Det vil derfor være uhyre nyttigt, hvis andre, der vil analysere plastemballage på hospitaler, vil lægge deres resultater ind i den samme database. Herved kan der bygges et mere komplet billede af, hvilken plast der findes på hospitaler, og hvad der kan udsorteres.
