Her kan du læse, om hvordan værdikæden blev involveret i arbejdet med et konkret produkt, nemlig skyllevæsker.
Vi arbejdede med en værdikæde, som bestod af:
tre store globale virksomheder, som tilsammen stort set kontrollerer verdensmarkedet for skyllevæsker: B Braun, Baxter og Fresenius Kabi
underleverandører af emballage og råmaterialer til plastfremstilling
danske produktdistributører
AUH som bruger af produktet
AUH’s affaldsaftager, som i dette tilfælde er Stena Recyclin
den danske plastgenanvender Aage Vestergaard Larsen.
På den indledende workshop blev flere produkter med forskellige designudfordringer præsenteret for værdikæden. Flasker til skyllevæske blev valgt som den designudfordring, der var opbakning til at arbejde videre med. De tre globale leverandører deltog alle på workshoppen og i valget af designudfordringer.
De tre globale spillere blev umiddelbart efter den indledende workshop inviteret til at deltage med et af dem udvalgt team i en serie af workshops (Trin I og II beskrevet her). Med deltagelse i de individuelle worshops skete også et skifte fra at tale om designudfordringer generelt til specifikt at tale om de konkrete virksomheders konkrete produkter, og om kommercielle muligheder i en mere cirkulær forretningsmodel for de konkrete produkter.
Alle de tre leverandører af flasker til skyllevæske blev inviteret til det første Roundtable med temaet: Undersøg værdien. Roundtable I blev afviklet over 1-2 dage på et lille hotel tæt på Kastrup Lufthavn, så det var nemt for de deltagerne at flyve ind og ud.
For at få hele den konkrete værdikæde repræsenteret i de individuelle workshops, deltog en sygeplejerske fra enten AUH eller Hvidovre samt AUHs affaldsbehandler, Stena Recycling i alle workshops. Efter aftale deltog også genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergård Larsen i dele af processen. Ikke alle virksomheder deltog i hele processen.
Læringer
At engagere så forholdsvist store globale virksomheder i en proces, som involverer, at virksomheden med jævne mellemrum skal sende et team til Danmark, betød en betydelig planlægningsindsats, og at projektets tidsplan måtte udstrækkes betragteligt.
Vi blev nødt til at være kritiske i forhold til, om virksomhedernes team også havde de rette kompetencer og rolle i deres virksomheder. Vi endte derfor med at bruge ret meget tid på at nå igennem til de øverste ledelseslag i de respektive organisationer for at mobilisere den rette deltagelse. Den tid var ekstremt godt givet ud, for vi vandt så meget mere på reelt engagement, viden og evne til at eksekvere.
Det er afgørende at se på, hvad der har forretningsmæssig værdi for virksomhederne. Fx havde vi fokus på designudfordringer ved et konkret produkt, som for virksomheden kun havde marginal betydning. Men de samme designudfordringer var lige så relevante for virksomhedens største og markedsførende produkt. Ved at italesætte designudfordringen i relation til virksomhedens kerneprodukt blev dialogen langt mere dedikeret.
Når man kommer ind til kernen af de tekniske og økonomiske specifikationer af et produkt, er det nødvendigt med den rette formelle og juridiske ramme for fortrolighed. På et tidspunkt i processen, blev kravene til bod i tilfælde af brud på fortrolighed så omfattende, at de oversteg grænserne for Region Midtjylland. Her fik projektet uvurderlig hjælp af rådgiveren på projektet, COWI, der som stor professionel rådgiver både har de strukturer der skal til for at håndtere fortrolige data, og en økonomisk muskel der kan rumme kravene. Og ikke mindst er COWI ikke underlagt de samme krav om åbenhed som det offentlige og har derfor en reduceret risiko for brud på fortroligheden. Sidst men ikke mindst bidrog COWI, som stor anerkendt international rådgivervirksomhed, også til at skabe tillid. Etableringen af den nødvendige juridiske ramme for fortrolighed var meget tidskrævende.
Deltagerne i værdikæden kom fra meget forskellige virksomheder; globale virksomheder i den ene ende, et hospital i midten som kunde, og i den anden ende en dansk genanvendelsesvirksomhed. Det var på den baggrund vigtigt at bruge tid på at etablere et ’fælles sprog’ og en fælles fortolkning af flere begreber.
Roundtable I: Undersøg værdien
Formålet med den første Roundtable er grundlæggende at skabe en fælles forståelse på tværs af en helt konkret værdikæde og et helt konkret produkt af mulighederne for cirkulære forretningsmodeller. At få sat gang i en dialog om centrale begreber, der bidrager til en mere præcis fælles forståelse af mulighederne og i fællesskab at undersøge, hvilke muligheder der er for at skabe forandringer.
Mellem Roundtable I og II blev deltagerne bedt om at tage resultaterne fra det første Roundtable med hjem til deres egen organisation og vurdere, hvilke ideer de fandt mest interessant at arbejde videre med.
På et fælles webmøde blev den samlede liste diskuteret og prioriteret. Vi brugte rød, gul og grøn – hvor grøn indikerede de ideer, alle i værdikæden fandt mest interessante.
I løbet af denne proces opstod der særligt to behov for ny fælles viden for at kun kvalificere værdien:
Hvordan fordeler omkostninger og fordele sig ved nye løsninger på tværs af værdikæden sig?
Hvordan behandles plastemballage affald, når det forlader klinikken?
Vi løste disse to behov for kvalificering ved at:
Inkludere en miljøøkonomisk cost-benefit analyse på tværs af værdikæden af de respektive løsningsdesigns
Invitere aktørerne i værdikæden til at besøge den danske del af værdikæden, bestående af genanvendelse af plast, bortskaffelse af plastaffald, Affaldsterminal på AUH og besøg i klinik, hvor det konkrete produkt anvendes.
Modellen for den miljøøkonomiske cost-benefit analyse:
Resultater af den miljøøkonomiske analyse:
Udviklingen af den miljøøkonomiske cost-benefit analyse foregik over en lang periode med opbygning af analyseværktøj, udveksling af data og fortolkning af resultater. Udveksling af data var omfattet af en fortrolighedsaftale. Alt dette foregik over web og telefon.
Roundtable III: Realiser værdien
Det sidste Roundtable foregik igen i Danmark. Denne gang med fokus på at besøge den danske del af værdikæden og på at udvikle en handlingsplan, for hvordan de mest lovende muligheder for mere cirkulære forretningsmuligheder kan realiseres. Roundtablet blev kombineret med besøg i den danske del af værdikæden, hvilket skabte meget nyttig fælles forståelse.
Planen var at afslutte processen efter dette tredje roundtable. Men en af de deltagende virksomheder, var blevet så engagerede at de ønskede at fortsætte den fælles undersøgelse og udvikling af cirkulære forretningsmodeller sammen med projektet. Det har indtil videre betydet en række gensidige besøg og udvikling af en grundlæggende fælles forståelse af muligheder og udfordringer, som forhåbentlig kan veksles til forretningsmuligheder på sigt.
