Brug stikprøver til at kortlægge plastsammensætningen
I november 2016 foretog AUH en stikprøveundersøgelse. Ni afdelinger blev bedt om at sortere ren plast ud fra dagrenovation i 48 timer. Den udsorterede plast blev herefter vejet og analyseret. I alt blev 90 kg plast analyseret svarende til en mængde dagrenovation på 500 kg. Resultaterne fra stikprøven svarer stort set til en større undersøgelse på Stanford Hospitals and Clinics fra 2013 og en mindre hollandsk undersøgelse.
Prøven viste, at der relativt let kan indsamles store mængder ren emballageplast fra operationsstuer og andre områder, hvor der er forholdsvist kontrollerede omgivelser, som fx Hospitalsapoteket og Intensiv Præparationen. Men også at det var vanskeligt at holde fokus på plastsortering i områder, hvor der er mange vågne patienter og pårørende som fx sengeafdelinger.
Min 40 % af plasten kunne ikke identificeres
Prøven viste, at ca. 40 % (den blå del af lagkagefiguren nedenfor) af plastemballagen ikke kunne identificeres (’ukendt plast’). Dels fordi plastemballage ikke er mærket, så man kan se, hvad den er lavet af. Dels fordi meget af plasten består af laminater, som er flere slags plast, der er smeltet sammen for at opnå særlige egenskaber. Det kan fx være egenskaber, der bidrager til at bevare de emballerede produkters sterilitet. Laminater kan ikke genanvendes mekanisk, men der eksperimenteres med andre former for genanvendelse. Disse teknologier er foreløbigt ikke på et kommercielt niveau.
Ca. 25 % af emballageplasten består af LDPE
Ca. 25 % af den rene plastemballage er LDPE (den orange del af lagkagefiguren nedenfor). Det er positivt, fordi det er en plasttype, som kan genanvendes. LDPE findes bl.a. som transportfilm rundt om paller og som plastlaget i mange sterilpakninger. Transportplast rundt om paller er forholdsvis let at indsamle, og det sker allerede i et vist omfang.
Plastemballageaffald fra hospitaler består af mange slags plast
I prøven fra Aarhus Universitetshospital blev der fundet 16 forskellige polymerer og kombinationer af polymerer. De mange forskellige plasttyper og kombinationer af plast betyder, at det ikke er muligt samlet at sende hele plastemballagen direkte til genanvendelse.
Forskellige plasttyper har forskellig kemisk opbygning og smeltningspunkt. Det gør det svært at genanvende plasttyperne sammen, fordi kvaliteten falder pga. tab i plastens egenskaber. En plastemballage kan både bestå af en eller flere plasttyper, samt forskellige tilsætningsstoffer, f.eks. UV-beskyttelse, blødgørere og farve.
Ukendt plast
Ca. 40 % af den fundne emballageplast, kunne de eksperter, der udarbejdede analysen, ikke umiddelbart identificere. Efter at have taget stikprøver fra denne kategori og sendt på laboratorie viste det sig, at en stor del af kategorien består af laminater. Det vil sige emballage, som består af flere forskellige lag plast, der er ‘svejset’ sammen, og derfor er vanskeligt at identificere – selv for ekspertøjne.
Laminatplast anvendes ofte for at opnå særlige funktionelle egenskaber i emballagen. Mange af de produkter, der anvendes i sundhedssektoren, er i steril emballage. Steril emballage betyder, at der skal være tre lag emballage, og den inderste emballage skal sikre sterilitet af produktet. Det gøres ofte ved på forskellige måder at sterilisere ind gennem emballagen. Det kræver noget helt særligt af plastemballagen, og det er her, at laminatemballagen kommer ind i billedet.
Der er også mange stikkende og skærende redskaber på hospitaler, som skal være sterile ved udpakningen. For at disse redskaber ikke skal skære hul på emballagen under transport, forstærkes emballagen ofte med fx nylon. Disse forhold begrænser eller decideret umuliggør genanvendelsen af plastemballage og er en særlig udfordring for plastemballage i sundhedssektoren.
I denne kategori finder man også de såkaldte ‘afdækningsstykker’. Afdækningsstykker ligner tekstil, men er af plast og består ofte af mere end én plasttype.
LDPE
Den næststørste fraktion i testen bestod af LDPE (Ligth Density Poly Ethylen) ca. 25 %.
LDPE er en ‘blød’ plasttype, som fx anvendes som afslutningsfilm rundt om paller med varer. AUH har i mange år indsamlet LDPE til genanvendelse. Der er også meget LDPE i peel-packs, som bl.a. kan være en steril-emballage. Mens det er forholdsvist let at indsamle de store stykker transportfilm, kan det være vanskeligt at indsamle LDPE-delen af sterilemballager, fordi sterilemballage ikke kun er lavet af LDPE, men mange andre forskellige typer plast, som ikke kan genanvendes sammen.
I lagkagediagrammet ovenfor er der ved flere fraktioner angivet et tal i parentes. Tallet i parentesen henviser til de internationale koder for udsortering til genanvendelse. Som det fremgår, er det – ud over LDPE – ikke store mængder af den samlede mængde plastemballage, der umiddelbart er egnet til genanvendelse. I alt vurderede vores eksperter, at ca. 37 % af den udsorterede plastemballage kan genanvendes.
I tabellen nedenfor kan man se, hvor meget plast der kan udsorteres i løbet af 48 timer på ni forskellige afdelinger. På sengeafsnittene lykkedes det ikke at få den almindelige dagrenovation og den kildesorterede plast til at følges ad, så det kunne vejes sammen. Der er og var meget travlt på sengeafsnit med vågne patienter og pårørende. Der blev heller ikke udsorteret særligt store mængder plast på sengeafdelinger. Det blev opgivet at undersøge plasten fra sengeafdelinger nærmere, da dette kunne blive for stor en belastning for personalet i forhold til de mulige gevinster. Et fælles fund på operationsafdelingerne var, at 15 % af dagrenovationen var helt ren emballageplast, som nemt kunne udsorteres. På apoteket og intensivpræparationen kunne der udsorteres mere end det dobbelte, mens Radiologisk ikke kunne udsortere ret meget plast. Selvom der er mange plastdunke på Radiologisk, så er der som regel væskerester i, som skulle undgås.
På ca. halvdelen af den udsorterede plastemballage fremgik leverandørens navn. På de 90 kg plastemballage var der i alt 154 forskellige leverandørnavne. Der var en lille gruppe leverandører, der leverede markant mere plastemballage end gennemsnittet, og så var der en stor gruppe leverandører, som alle leverede en mindre mængde.
Resultatet fra kortlægningen blev brugt til at identificere de vigtigste leverandører i værdikæden og som udgangspunkt for at invitere deltagere til den første værdikædeworkshop.
Emballagetyper i medicinsk plast
Den overvejende del af emballageplasten på et hospital er ‘blød’ plast. Den bløde plast finder man typisk i såkaldte peel-packs. Peel-packs er ofte den primære emballage (inderste) for sterile produkter. En stor del af peel-packs består af LDPE. Men peel-packs består også af en række andre plasttyper, og det er nærmest umuligt for en ikke-ekspert at vurdere, hvilke peel-packs der er lavet af genanvendelig plast som LDPE, og hvilke der ikke er.
Afdækningsstykker, som der også bruges meget af, ligner tekstil, men er plast. De afdækningsstykker, der blev fundet i testsorteringen, bestod af flere forskellige plasttyper og kombinationer af plast, og ikke alle kan genanvendes.
Med udgangspunkt i kortlægningen er der identificeret en række emballagetyper, som repræsenterer typiske udfordringer i forhold til genanvendelse.
Typiske udfordringer ift. genanvendelse
Produkt
Funktion
Udfordring
Blå madrasovertræk
Store plastovertræk med elastik i kanten, som beskytter rene opredte senge mod støv og anden forurening under transport
Den blå farve reducerer materialeværdien ved genanvendelse. Den isyede elastikkant gør genanvendelse umulig
Peel-Packs
Beskytter instrumenter under transport og bevarer sterilitet. Er ofte den primære emballage for sterile produkter
Der er mange funktionelle krav til emballagen, som betyder at nogle peel-packs består af op til 7 forskellige plasttyper
Overwraps til dialyse væsker og dropposer
Beskytter rene produkter i væskeform, som leveres i en pose
Relativt store plast poser, bestående af kombinationer af polymerer, som ikke kan genanvendes sammen
Dunke
Til transport og opbevaring af fx kontrastvæske, som anvendes i forbindelse med forskellige radiologiske undersøgelser
Dunkens design betyder, at dunke ikke kan tømmes helt, og der dermed er en væskerest. På trods af, at væsken er helt ufarlig for mennesker, (den bliver sendt ind i kroppen i forbindelse med undersøgelser), defineres de tomme dunke som farligt affald
Flasker til skyllevæsker
Beholdere i størrelser fra 10 ml. – 5000 ml. med sterilt vand og saltvand anvendes i store mængder i forbindelse med mange forskellige procedurer på et hospital
Beholderne, som er enten poser eller flasker, består af flere forskellige typer plast (flaske, prop, foring i prop og etikette). Der er ofte små væskerester tilbage i flasken
Prøven viste, at ca. 40 % (den blå del af lagkagefiguren nedenfor) af plastemballagen ikke kunne identificeres (’ukendt plast’). Dels fordi plastemballage ikke er mærket, så man kan se, hvad den er lavet af. Dels fordi meget af plasten består af laminater, som er flere slags plast, der er smeltet sammen for at opnå særlige egenskaber. Det kan fx være egenskaber, der bidrager til at bevare de emballerede produkters sterilitet. Laminater kan ikke genanvendes mekanisk, men der eksperimenteres med andre former for genanvendelse. Disse teknologier er foreløbigt ikke på et kommercielt niveau.
