Forberedelsen giver dig overblik og mindsker kompleksiteten

Formålet med dette trin er først og fremmest at mindske kompleksiteten. Dette giver dig redskaberne til at finde ind til kernen i de udfordringer, I ønsker at løse, og at identificere de personer og organisationer i værdikæden, der rent faktisk kan løse udfordringerne.

Forberedelsesfasen indeholder følgende trin:

1 Kortlæg materialer 2 Kortlæg værdikæde 3 Etabler platform for dialog

Det får du ud af TRIN 1

  • Kerneudfordringer er identificeret og kommunikeret til værdikæden
  • Nøglespillere i værdikæden er identificeret og relationer etableret
  • Kerneudfordringer er accepteret af nøglespillere i værdikæden
  • Tillid og gode relationer er etableret på tværs af værdikæden
  • Nøglespillere er engageret i opgaven med at finde mere cirkulære løsninger

Find kernen og forstå konteksten

At være konkret og specifik bidrager i sig selv til at mindske kompleksiteten, og hjælper til at afgrænse de problemer og løsningsmuligheder, som er realistiske at arbejde med. Vi anbefaler, at du kortlægger følgende:

  • Hvilke materielle ressourcer indgår i værdikæden?
  • Hvilke virksomheder indgår i værdikæden?
  • Hvilke forretningsområder er involveret i forhold til de problemer, du vil løse?

Du er først klar til at invitere virksomheder ind i et samarbejde omkring værdikæder, når du kortlagt og dokumenteret, hvilke materialer du arbejder med, identificeret kerneudfordringerne, sat dig ind i værdikæden og identificeret de relevante virksomheder.

Fra makro- til mikroniveau

Bevægelsen fra makroniveau til mikroniveau etablerer en fælles platform for at finde nye værdiskabende løsninger i værdikæden. Sørg for at alle deltagere i den værdikæde du arbejder med, forstår begrebet “cirkulær forretning”. De skal forstå at det handler om at skabe nye forretningsmuligheder ved at:

  •  gøre mere med mindre
  • bruge materialer og produkter mere end en gang
  • at bruge produkter i hele deres levetid – og sikre produkterne en lang levetid
  • at mindske skadelige stoffer

De forskellige tilgange tilbyder alle muligheder for at spare eller tjene penge, og samtidigt mindske behovet for nye råvarer – ofte til gavn både for den enkelte virksomhed og samfundet.